|
Artikler
Israel
Israels uforløste kald, Ole Madsen
1 Kongebog 8.41-43
Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, - thi man vil høre om dit store Navn, din stærke Hånd og din udstrakte Arm - når han kommer og beder, vendt mod dette Hus, da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.
Gud åbnede allerede op for at hedningerne kunne komme og bede i templet i det gamle testamente, og når rygtet om Gud lod sig høre i andre lande, lød invitationen derved også som David siger det: "smag og se at Herren er god." (sal 34.9).
Men jeg tror heller ikke at det skulle være ved det, jeg mener ikke at bare rygtet derom skulle fare fra person til person via fremmede. Allerede i edens have fik Adam og Eva befalingen om at underlægge sig hele verden.
1 Mosebog 1.28
og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den
Altså allerede der lød befalingen, opfyld jorden, gør eder til Herre over den.
Ikke at Israel skulle herske over mennesker, men jeg tror det var meningen at de skulle brede sig og lade deres Guds forhold brede sig med dem til hele jorden, men det ser for mig ud som om, at det blev blot til at rygtet om Gud pga dem kom ud til hele jorden pga de fremmede som kom på besøg i Israel, eller når jøderne rejste rundt uden for Israel.
Det andet forsøg efter Adam og Eva som ikke heller lykkes, var da Gud satte Gudssønnerne til at vogte landenes grænser, som vi læser i 5 mosebog 32.8.
5 Mosebog 32.8
Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner,
Igen en uforløst tjeneste, for hvor er frugten af deres opgave som de skulle gøre, for at kundskaben om Gud kunne bringe folkene til Gud?
Det tredje forsøg, som heller ikke lykkedes, var Israels opgave at udbrede kundskaben om Guds herlighed.
I 1 Kongebog 8.41-43 nærmest antydes det, at det ikke var for deres egen skyld at de tilbad og tjente Gud i Jerusalem, det skulle også udgå til hele jorden, de havde jo allerede via Torahen befaling om at udbrede sig til hele jorden. Ikke bare via rygtet om Gud, men ved at folk af Israels stammer gik ud iblandt jordens befolkning og derved viderebragte kundskaben om Gud.
Men vi kender jo godt historien, Israel vragede deres Messias, og derved også deres ansvar for at udbrede kundskaben om Gud, da de sagde nej tak til Jesus, da Han kom til jorden for at forkynde for dem vejen til Gud.
Ind fra siden kommer menigheden, gjort af hedninger, og dem der af Israels hus der lader sig frelse.
Denne opgave har så stået på i 2000 år efter de fik missionsbefalingen, men Gud har siden 1948 ladet Israel få Hans land tilbage i besiddelse, for at blive et banner for verden om, at Gud er til, så at kundskaben om Guds godhed og kærlighed igen må blive spredt ved jøderne.
Dette vil særligt ske i trængselstiden, hvor de igen får opgaven at udbrede kundskaben om Guds vej til Ham, jeg tænker her på de 144.000 af alle de jødiske stammer.
|