Artikler
Bøn
022 Det er børnene Gud bønhører - Ole Madsen - Prædiken
Romerne 8:15
I modtoge jo ikke en Trældoms Ånd atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkårelses Ånd, i hvilken vi råbe: Abba, Fader!
Vi ved det jo godt. Alt starter i Ånden, og mange af os driver over i kødet hvor vi tror at vi skal gøre det hele.
Det er en kamp at blive i barnekåret, eller, man skal være på vagt på at man ikke driver væk fra denne stilling.
For jeg siger jer, det er børnene Gud hører, dem der står midt i al deres magtesløshed og kun kan løfte sine hænder op imod himmelen, og råbe: "Abba Fader, hjælp, jeg er et barn, og det af dig, hjælp, hør mig, jeg kan ikke selv."
Matthæus 18.3 siger jo, at bliver vi ikke som børn, skal vi ingenlunde komme i himmelen, altså denne stilling af, at vi ikke kan selv, men at Gud må herske i vores hjerte for selv at gøre alt hvad der skal til.
Dette stemmer meget godt overens med vores stilling ved korset, som forkynder vor død med Kristus, at det ikke længere er os der lever, men Kristus der lever i os, så det drejer sig ikke om at vi skal gøre noget, ikke andet end lade Gud være Gud.
Det modsatte taler Jesus også om i Matthæus 7.21.
Matthæus 7:21
Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
Dvs, man kan altså udelukkes fra himmelen hvis man ikke lever dette liv, altså hvis man er blevet voksen, vokset i vejret som en mægtig skyskraber, så skal man ikke regne med at være iblandt dem der kommer hjem til Gud.
Som kristne skal vi vokse ned ad, altså blive mere og mere afhængige af Kristus.
|