Andagter

Oswald Chambers
Alt for ham

December 15

AT STÅ PRØVE FOR GUD
“Stræb efter at stå din prøve for Gud som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord.” (2. Tim. 2,15)

Hvis du har svært ved at fi nde ord for et eller andet, så kæmp med formuleringen, indtil du får det udtrykt på en stærk måde. Gør du det ikke, vil en eller anden blive så meget fattigere alle sit livs dage. Kæmp for at give udtryk for Guds sandhed overfor dig selv, og Gud vil bruge det udtryk overfor en anden. Gå gennem Guds vinperse, hvor druerne bliver knust. Du må kæmpe for at fi nde den rette formulering, forsøge igen og igen, så vil der komme en tid, da den formulering bliver som styrkende vin for en anden; men hvis du er doven og siger: “Jeg vil ikke kæmpe for selv at fi nde frem til den rigtige formulering, jeg vil hellere låne det, jeg skal sige,” - så vil den formulering hverken blive til hjælp for dig selv eller for nogen overhovedet. Prøv med dine egne ord at formulere, hvad du umiddelbart føler er Guds sandhed, for så giver du Gud en mulighed for at lade det gå videre til en anden gennem dig.

Gør det til en vane at udfordre din egen forstand til at tænke over det, som den har let ved at tage imod. Vores stilling er ikke vores egen, før vi tilkæmper os den. Den forfatter, der bringer dig noget godt, er ikke ham, der fortæller dig noget, du ikke vidste før, men ham, der sætter ord på den sandhed, du har kæmpet for at formulere.




 
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)


Hvordan bliver man en kristen?

Ønsker du at få Gud ind i dit liv, så kom ind på "Hvordan bliver man en kristen?" siden


Link til mig

Podcast


 
         
     
 
Forside    Andagter    Shop    Hvordan bliver man en kristen ?    Jesus    Links