Andagter

Oswald Chambers
Alt for ham

December 1

LOVEN OG EVANGELIET
“Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle.” (Jak. 2,10)

Loven betragter os slet ikke som svage mennesker, den tager intet hensyn til vores arv og vores svagheder, men kræver, at vi skal overholde den ubetinget. Loven ændrer sig ikke, hverken for den ædleste eller den svageste, den er evigt og urokkeligt den samme. Loven, som blev givet af Gud, gør sig ikke svag for de svage, den dækker ikke over vores forseelser, den forbliver uændret for tid og evighed.

Hvis vi ikke forstår det, så kan vi dårligt sige, at vi lever. Så snart vi virkelig lever, bliver livet en tragedie. “Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde.” (Rom. 7,9). Når vi erkender det, overbeviser Guds Ånd os om synd.

Indtil et menneske når dertil og ser, at der ikke er noget håb, er Jesu Kristi kors et absurd skuespil for ham. Overbevisning om synd medfører en frygtelig fornemmelse af lovens uhyggelige magt, den tager håbet fra et menneske - “solgt under synden.” Jeg, en skyldig synder, kan ikke blive forligt med Gud, det er umuligt. Der er kun én måde, hvorpå jeg kan blive forligt med Gud, og det er ved Jesu Kristi død. Jeg må få bugt med den skjulte tanke, at jeg nogensinde kan blive forligt med Gud på grund af min lydighed - hvem af os vil nogensinde kunne adlyde Gud til absolut fuldkommenhed!

Vi fatter først lovens magt, når den kommer med et “hvis.” Gud tvinger os aldrig. I én sindsstemning ønsker vi, at han ville få os til at gøre den ting, og i en anden sindsstemning ønsker vi, at han ville lade os være. Når som helst Guds vilje lyser over os, forsvinder al tvang. Når vi frivilligt beslutter at adlyde ham, vil han sætte himmel og jord i bevægelse for at hjælpe os.




 
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)


Hvordan bliver man en kristen?

Ønsker du at få Gud ind i dit liv, så kom ind på "Hvordan bliver man en kristen?" siden


Link til mig

Podcast


 
         
     
 
Forside    Andagter    Shop    Hvordan bliver man en kristen ?    Jesus    Links